3: Sluk lyset du ikke bruger
Har du også hang til at lade lyset stå tændt i rum, hvor du ikke befinder dig, især når det begynder at blive tidlig mørkt? Du er næppe den eneste, men der er altså penge at spare, hvis du husker at slukke lyset.
De fleste kender nok det der med at lade lyset stå tændt på badeværelset, i gangen, i køkkenet eller i stuen, bare for at der egentlig er lidt lys i boligen. I tider hvor elprisen er på sit højeste er dette dog spild og man bør overveje om ikke det er et sted man kan spare.
Følg en simpel regel og spar penge
Hvis du ønsker at gøre brug af dette spareråd, så kan du og din familie i praksis følge en meget simpel regel:
Sluk lyset hvis i forlader rummet i mere end 5 minutter.
Det lyder meget simpelt, men for mange er det faktisk lidt af en øjenåbner, fordi de opdager, hvor dårlige de faktisk er til at slukke lyset. Ofte står der lys tændt i helt op til flere timer, i dele boligen, hvor man ikke har opholdt sig længe.