5: Udnyt dagslyset bedre

Lys er en af de strømsyndere, hvor vi nemmest kan skære en god del af vores forbrug væk. Faktisk siges det at en normal husstand kan spare 15-20% på deres elforbrug til lys. Det handler blandt andet om at udnytte det daglys vi har, i stedet for at tænder for lamperne.

Selv i de lidt mørkere tider vil man have mulighed for at flytte f.eks. arbejdsplads, spiseplads eller andet hen i nærheden af et vindue, hvor man kan drage fordel af det naturlige lys.

Det kan også være at du er typen, der per definition tænder lys, så snart mørket begynder at sænke sig. Det kan du med fordel prøve at vente lidt med - kan du vente en halv eller en hel time med at tænd, så kan der sagtens spares nogle penge på elregningen.